Betalingsmodel for eduroam-tjenesten

Institutioner, hvis brugere benytter eduroam, betaler til fællesskabet.

Service providere

Service providere (der ikke selv har brugere på eduroam) betaler ikke.

Identity providere

Institutioner på forskningsnettet

Institutioner som har nettilslutning til forskningsnettet, betaler et samlet årligt beløb for dette. Tilslutningen inkluderer en række tjenester, herunder eduroam. For disse institutioner kan eduroam således benyttes uden yderligere betaling.

Institutioner uden nettilslutning til forskningsnettet

Institutioner uden nettilslutning til forskningsnettet betaler separat for eduroam-tjenesten. Betaling for årets brug opkræves i januar og fastsættes som en andel af institutionens omsætning (forstået som summen af de ordinære driftsudgifter i det senest tilgængelige regnskab).

Den årlige betaling er fastsat til 10 parts per million (0,01 promille) af omsætningstallet, dog mindst DKK 1000.

Hvis en institution bliver tilsluttet eduroam i løbet af året, reduceres betalingen for første år proportionalt i forhold til antallet af måneder institutionen er tilsluttet. Betaling herfor opgøres og faktureres sidst på året.

En institution kan ophøre med at benytte eduroam uden varsel, men allerede faktureret brugerbetaling refunderes ikke.